Bidafprøvning med Neue Schule på EOR

Der var rift om pladserne til dagens bidafprøvning på EOR, hvor Stefan fra Neue Schule stillede sin ekspertviden til rådighed for de mange fremmødte ryttere.

En kort gennemgang af de forskellige bid i rytterstuen lagde op til, at hver deltager efterfølgende kunne drøfte problematikker med Stefan – og få tildelt et passende bid til afprøvning i ridehallen.

Ditte fra Gymnastik&Ridesport havde medbragt et rent slaraffenland af Neue Schule bid, så der var mulighed for at prøve bid i alle afskygninger. Det var tydeligt, at flere ryttere fik øjnene op for nye muligheder – og smilende blev store, når små justeringer viste sig at give pote. Stefan susede rundt mellem hestene, mens han målte, vejledte og kom med gode råd.

På barrieren var der desuden linet op med fede varer fra bl.a. Catago, – et brand som vi jo også kender særdeles godt her på stedet fra deres trofaste sponsorstøtte til EOR-rytter Maja Petersen.

En stor tak til Steffan/Neue Schule og Ditte/Gymnastik&Ridesport – det var et super lærerigt og hyggeligt arrangement!

PRINT SIDEN

Del denne side: