Omtale i Go Esbjerg af hovedsponsor Spar Nord til kommende DM/LM i voltigering på EOR

DM I VOLTIGERING skulle slet ikke have været afholdt i Esbjerg i 2018, men ingen andre klubber i Danmark havde kapacitet til at afholde stævnet.

Så Dansk Rideforbund spurgte EOR, om de ville afholde stævnet, og klubben takkede efter flere overvejelser JA, velvidende at det kræver et kæmpe frivilligt arbejde af alle klubbens medlemmer, for at stævnet bliver en succes.

EOR afholdt også i 2017 DM/LM i voltigering.

SPAR NORD I ESBJERG ER HOVEDSPONSOR

Klubben er dybt taknemmelig for at Spar Nord i Esbjerg bakker op og støtter økonomisk.

Direktør Klaus Jensen Spar Nord Esbjerg, udtaler sig om baggrunden for hovedsponsoratet til Esbjerg og Omegns Rideklub:

”Når Dansk Rideforbund ligefrem opfordrer EOR til at være vært for så stort og krævende et stævne så er det et kæmpe skulderklap.
Et skulderklap som fortjener opbakning fra lokalsamfundet omkring EOR.
Mængden af frivillige kræfter der skal til for at få sådan et stævne planlagt og afviklet er enorme og Spar Nord Fonden glæder sig over at kunne bidrage til at økonomien hænger fornuftigt sammen”

Ud over hovedsponsoratet fra Spar Nord, har Esbjerg Kommune også tilkendegivet at hjælpe til med at dække nogle af de mange udgifter forbundet med at afholde så stort et stævne.

Ligesom der er sponsoreret mange gaver til både udøvere, hjælpere og publikum fra Duvil og TIKARideudstyr.

Der er i samarbejde med Zibra Sport aftalt livestreaming fra hele stævnet.

Stævnet afholdes fra 12 – 14 oktober på Esbjerg og Omegns Rideklub, hvor der vil være GRATIS ADGANG for publikum.

Info om stævnet vil løbende blive opdateret på www.eor.dk

PRINT SIDEN

Del denne side: