Organisation

 

Vi kan altid bruge en ekstra hånd


Hele organisationen på EOR foregår ved frivilligt arbejde fra medlemmer, venner af klubben samt forældre til medlemmer.

Esbjerg og Omegns Rideklub ledes af en bestyrelse på 7 personer, herunder én kasserer.

Klubben er desuden organiseret med en række udvalg med hvert deres ansvarsområde.

Opgaverne er mange og af vidt forskellig karakter – læs mere om de forskellige udvalg og deres primære opgaver her på siden. Mange opgaver er lette at gå til, mens andre kræver, at du bliver sat lidt ind i tingene. Der er altid plads til én til, så kontakt bestyrelsen eller kontaktpersonen i det pågældende udvalg, hvis du mener, at du kan byde ind med noget.

Kommende arrangementer kan ses i vores aktivitetskalender.